Hvis du ligesom os også elsker friske bær i dine cocktails, så er Marquee lige noget for dig. Vi laver vores Marquee med en fem år gammel rom, selvom den normalt kreeres med bourbon. Rommen besidder mere friskhed end en klassisk bourbon, samtidig med at den har den samme tunge vaniljesmag. Det går godt i spænd med de syrlige hindbær og brombærnoter, som findes i denne cocktail.